Her kan du læse nærmere om de behandlinger, der tilbydes hos Klinik Zomas


Zoneterapi

Zoneterapi foregår ved trykmassage på føddernes over- og underside. Gennem de enkelte reflekszoners ømhedsgrad, hudens tilstand o.a, danner zoneterapeuten sig et billede af ubalancens karakter, placering og styrke. Vi mennesker er en sammensat organisme: Hvis noget ikke fungerer, som det skal, bliver der ubalance. Resultatet af dette er sygdom, smerter, træthed og utilpashed. Zoneterapi kan hjælpe dig med at genoprette balancen.

Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, kan det skyldes, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til en bedre funktion, og dermed genoprette kroppens balance.

Mange bruger zoneterapi, selvom de ikke har helbredsproblemer, og med god grund: Zoneterapi vedligeholder en god sundhedstilstand og fungerer som en forebyggende behandling.

Se mere på www.fdz.dk

Pr. 1/8 2018 er priserne ændret . De nye priser er :

For voksne: 50 min. kr. 500,-
    
For børn: 25 min. kr. 300,-

Kombi (zone/massage eller zone/laser) 80 min. kr. 700,-

 


Massage

Fysiologisk massage, er en massageform, hvor der ved varme og tryk arbejdes i dybden. Massage giver øget velvære og kan lindre og fjerne ømheder og smerter i kroppens muskler. Fysilogisk massage (eller sportsmassage) er en tilbundsgående massageform, der blødgør og lindrer ømme og infiltrede muskler. Der varmes op med almindelig massagetag, hvorefter der søges efter ømme punkter og mælkesyrerophobninger. Mælkesyreophobningerne knuses ved tryk og affaldsstofferne fjernes derefter via blodbanerne. Massagen ledsages af forskellige strækøvelser for de forskellige muskelgrupper.

Hvornår foretages der massage?

Behovet for massage er forskelligt. Der kan være behov for at løsne op for ømheder og infiltrationer i forbindelse med fysiske præstationer som løb, cykling, golf, tennis, fodbold, styrketræning osv.

Massage foretages ligeledes forebyggende mod akutte skader og overbelastningsskader og er særdeles effektivt ved arbejdsrelaterede muskelspændinger.

 

Massage fuld: 75 min. kr. 700,-

Massage del (ryg eller ben): 50 min. kr. 500-

Kombi (zone/massage eller zone/laser) 80 min. kr. 700,-

 


Laserterapi

Laserterapi er en ny, revolutionerende behandlingsform, der eksempelvis kan nedsætte helingstiden for akutte skader med op til 75%. Laseren kan bruges mod lidelser som forstuvninger, sår, tennisalbuer, smerter, hudproblemer m.m. Desuden bekæmpes virusangreb og infektioner særdeles effektivt. Laserterapi kan bruges alene eller sammen med andre behandlingsmetoder, eksempelvis zoneterapi. Laserbehandlingen er smertefri og uden betydelige bivirkninger. 

Laserterapiens gennembrud

For første gang i historien har det højt estimerede lægetidsskrift "The Lancet" bragt en videnskabelig artikel om biostimulerende laserterapi. The Lancet er det mest anerkendte medicinske tidsskrift i verden og stiller nogle ekstremt høje krav til validiteten af de artikler, der bringes. I artiklen om laserterapi konkluderes der, at laser kan erstatte brugen af medicin i behandlingen af nakkesmerter. En artikel i The Lancet er nemlig det nærmeste man kan komme på en blåstempling af laserterapi, og effekten af laserbehandling er dermed dokumenteret. 

Du er altid velkommen til at spørge Jonna, hvis du har yderligere spørgsmål angående laserbehandling. Du kan også besøge www.powermedic.dk for mere information.

 

Pr. behandling kr. 250,-

 


Healing

Har du spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at tage en snak med Jonna.

 

50 min. kr. 500,-

 


Øreakupunktur

Har du spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at tage en snak med Jonna.

 

Bemærk: Dette er ikke en enestående behandling, men kan med fordel fungere som et supplement til en anden behandling.  

 


Psykologisk samtaleterapi / dybdeterapi

Har du spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at tage en snak med Jonna.

 

50 min. kr. 500,-

 

CMS-side fra Net For Dig